17. marts 2017

Hjemmesider

Produktionen af hjemmesider er de seneste år blevet sat meget mere på samlebånd. Det betyder at istedet for at kode en hjemmeside helt fra bunden – som er et tidskrævende og besværligt arbejde – genbruges kode i langt højere grad. Der findes hele pakker, som tilbyder en lækker administrationsdel, som tillader enhver nemt at redigere hjemmesiders indhold uden at skulle gennemgå lange kurser og uddannelser på forhånd. Disse pakker kaldes CMS’er – kort for Content Management Systems. Cocos Bananimport anbefaler at opsætte hjemmesider i CMS’erne WordPress eller Joomla.

Man kunne frygte at disse CMS’er ville give en masse kedelige, ens hjemmesider, men det er slet ikke tilfældet. Designet kan stadig tilpasses i det uendelige og skræddersyes til den enkelte virksomhed. Der findes et utal af skabeloner (templates), som kan hentes og tilpasses, så den passer til din virksomhed. Man kan også vælge at få kodet et unikt design. Cocos Bananimport tilbyder både at designe unikke hjemmesidedesigns og at tilpasse en udvalgt template.

Både Joomla og WordPress understøtter webshop-plugins, så man relativt nemt kommer i gang med at sælge varer online. Cocos Bananimport installerer gerne webshops på din hjemmeside og er behjælpelige med at oprette indløsningsaftaler til modtagelse af kortbetaling.

Prisen? Den kan desværre kun gives på masseproducerede varer. Og du vil helt sikkert gerne have noget unikt. Noget, som er dig og som skiller dig ud fra mængden. Skriv lidt om din opgave og få et tilbud retur – til kontaktformularen!