17. marts 2017

Grafisk Design

Foldere, pressemeddelelser, annoncer, logoer, bannere, hjemmesider og så videre – det hele konstrueres over de samme designprincipper. Her er beskrevet de mest basale, som heldigvis også er de aller vigtigste. De er nemme at lære men svære at mestre. Og des bedre du er til at bruge dem, des mindre ses designet – til fordel for budskabet, som rigtig kommer til sin ret.

KONTRAST
Lige ved og næsten slår ingen mand af hesten, siges der. Og det er også rigtigt i designfaget. Selvom en farvepalet sagtens kan rumme en masse nuancer af samme farve, så er den flad uden en kontrastfarve. Det samme gælder for samspillet af mørke og lys. Den ene gør sig kun godt i kontrasten til den anden.
For at finde gode komplimentærfarver kan man bruge Johannes Ittens farvehjul. Farvehjulet har alle regnbuens farver arrangeret i en cirkel. Hvor man normalt vil opfatte naboer i farvehjulet som et godt par, så opnår man først et iøjnefaldende design, når man har valgt to eller flere farver, som står modsat hinanden i farvecirklen.

KONTINUITET
Uanset om man læser på en skærm eller på papir, så navigerer man for at læse teksten i den tiltænkte rækkefølge. Design hvor man har valgt at se bort fra almindelige designregler kan få læseren til at fare vild i teksten. Var dette et underpunkt? Eller måske et nyt afsnit? Skal jeg læse denne spalte først eller den næste? Indskudte tekster og infobokse kan også se spændende ud, men læseren mister måske fodfæstet.
For at skabe overblik og et godt læseforløb er det vigtigt at afsenderen skaber et hierarki for skrifttyper og størrelser – og derefter holder sig til det. Kun ved denne kontinuitet kan brugeren følge den sti, som fremstiller teksten og budskabet bedst.

SKRIFTTYPER
Skrifttyper, eller fonts, inddeles i tre kategorier: Serif, sans serif og dekorative fonts. De har hver deres styrker og svagheder.
Seriffer er egentlig de små hak og knager, som stikker ud fra skrifttyperne. De tilføres meget sjældent på håndskrevne bogstaver – og de har da også deres historie i den trykte presse. De hjælper læseren med at identificere bogstaverne hurtigere og derfor øger læsehastigheden. Faktisk kan man tage en tekst med seriffer og dække den nederste halvdel af linien med et stykke papir – og stadig være i stand til at læse ordene.
Det kan man ikke på sans serifferne. Sans betyder ‘uden’ og er således bogstaver, der minder mere om de håndskrevne. Jamen, hvorfor tager man så serifferne af, hvis de øger læsehastigheden? Det gør man fordi serifferne ikke virker efter hensigten på skærme. Opløsningen på skærme kan endnu langt fra måle sig med opløsningen på virkligheden. Og uden den gode opløsning virker serifferne gnidrede og bliver mere til gene end til gavn.
Det betyder at man som udgangspunkt bruger seriffer på print og sans seriffer på skærme. Men heldigvis er der jo undtagelser. Man kan få et utal af dekorative fonts – skrifttyper som er stylede og gejlede op til fest og ballade. De er ikke altid specielt læsevenlige, men for det meste ret flotte. Dem kan man bruge til overskrifter og meget korte tekster. Og på samme måde kan man bruge en sans serif som en enkelt og stilren overskrift på print – og en serif som overskrift på en skærm, som gerne vil udtrykke kvalitet og troværdighed.

AFSTEMNING
På engelsk siger man ‘alignment’, men på dansk er det ikke nemt at finde et tilsvarende ord. Det betyder at afstemme, stå på linje, flugte, stille op på række eller lignende. Når man designer er man tilbøjelig til at center-justere alt teksten, fordi man hurtigt opnår en samhørighed ved en linie lige midt ned gennem teksten. Og når man ikke har andre udveje, så er den løsning også fin. Men med mere træning og forståelse for justeringer – alignment – kan man skabe et flot og professionelt udseende.
Når to elementer eller tekstblokke har justering til den samme side, kan de synes som en enhed, hvis de stilles opstilles på en lodret lige linie. Hvis de derimod står lidt forskudt forventer læseren at de ikke hører sammen. Disse linier fungere på kryds og tværs. Hvis man til gengæld ikke bruger fælles alignment, så kan designet opfattes som en masse informationer uden sammenhæng – bare klemt ind på en meget lille plads.

AFSTANDE
Afstande mellem designelementer har også afgørende betydning for et godt design. Når man sætter en tekst op med underoverskrifter, så sørger man altid for, at underoverskriften er en smule tættere på teksten under underoverskriften fremfor teksten over. Det er en lille finte for at fortælle læseren at det er begyndelsen på det nye afsnit – fremfor en markeret afslutning på foregående afsnit. Afstanden – eller det, at der er mindre af den – afgør altså at to elementer hører sammen.
Med det sagt, så ønsker vi sjældent mindre plads. Og slet ikke mindre plads til ingenting. For tilbage til det med kontrast – den hvide plads rundt om teksten skaber kontrasten til teksten. Som eksempel kender vi annoncerne i lokalaviserne, hvor firmaer konkurrerer om opmærksomheden ved at presse en masse små skrifttyper ind på de dyrt betalte mm2. De drukner i mængden. Men hvis du ser en annonce med en masse plads og en kort fængende tekst – så ser du den. Den hvide plads skaber kontrasten.

Der findes selvsagt mange andre designlove, men med disse kan man skabe et godt og præsentabelt design.

Cocos Bananimport udfører naturligvis også gerne opgaven for dig. Og prisen? Den kan desværre kun gives på masseproducerede varer. Og du vil helt sikkert gerne have noget unikt. Noget, som er dig og som skiller dig ud fra mængden. Skriv lidt om din opgave og få et tilbud retur – til kontaktformularen!